onsdag den 8. maj 2013

Konstant agtpågivenhed

Jeg har læst Harry Potter flere gange med stor fornøjelse. En af figurerne er Skrækøje - Alastor Dunder - hvis slagord, som han brøler i tide og utide bag de skrækslagne elever, er: 'Konstant agtpågivenhed'. Han er besat af tanken om at det onde er overalt, og man bør være på vagt og beredt hele tiden.

Mit system har lidt opført sig som Skrækøje et sted nedenunder det hele siden jeg måtte se en kræftdiagnose i øjnene. Lidt som et konstant alarmberedskab.

Jeg blev klar over det, da jeg var i hænderne på en viis kvinde som gav mig en behandling, der bragte mig i fuldstændig ro. Det slog mig at den afslappethed og balance jeg fik der, havde jeg ikke mærket meget længe. At alarmsystemet kører nedenunder det hele i min søvn og i mine vågne timer, når jeg ikke lige forglemmer mig i noget andet.

Det mærkes på forskellige ting, jeg er for eksempel næsten ikke i stand til at læse for tiden. Det samme oplevede jeg den første tid efter Pers død. Aftenen inden jeg skulle opereres skulle jeg slå masker op til et strikketøj, og jeg var næppe i stand til at tælle, sådan en lille ting fortæller jo rigtig meget.

Det er en af grundene til det er så godt indimellem at være optaget af noget der kræver hele ens opmærksomhed, hvadenten det er arbejde, at male, gå en tur eller være sammen med mennesker man holder af. Det er et frikvarter fra Skrækøjes paranoia - og ingen af os har jo godt af at rende rundt med konstant høj adrenalin.

Men det er også godt at søge øjeblikke af ro, og disse øjeblikke kan søges på mange måder. For mig kan det at male være en af dem, sidde stille og bare mærke mig selv en anden eller give sig hen i sorgen og uroen for en tid, for efter det følger forløsning og ro. Det sidste er den med de to sider af den samme mønt, som jeg skrev om i bloggen om mismodet.

Intet af det handler om at flygte, det handler om at konstant uro ikke sætter dig bedre i stand til at leve gennem en krisefyldt, det kræver en platform af ro at arbejde udfra. Ro giver heling og kræfter.

Under en gåtur for eksempel er man jo ikke tom for tanker, men de indfinder sig i et andet tempo - og det er muligt at undersøge dem lidt og så give lidt slip, fordi de blev taget alvorligt.

At skrive i denne blog er en anden måde at skabe ro på, fordi tankerne får lov at blive vendt og drejet, og det jeg i øjeblikket kan finde meningsfyldt får lov at få en form