fredag den 14. juni 2013

Kemo - anden runde

Så var det tid til anden ombæring i går. Det er allerede velkendt nok til, at det ikke føltes voldsomt dramatisk at skulle afsted.

Dagen før kemoen skal man op og have taget blodprøver, fordi immunforsvaret skal være tilbage på et vist niveau, før de giver behandlingen. Mine tal var heldigvis på plads, og skønt de har forklaret at det ikke behøver være alarmerende, hvis de ikke er, så er det en lettelse ikke at blive forsinket i min behandling. Det ville bare være så skønt hvis den slutdato, jeg har regnet mig frem til, kommer til at holde stik.

En god veninde gør det helt storslåede for mig, at hun kommer hver gang - og bliver bagefter til jeg er klar til at være alene igen. Hun kom onsdag til aften og tog af sted i dag før middag. Det er godt, trygt og også hyggeligt. En god 'bivirkning' af det hele at få den tid sammen.

Vi havde en stille morgen og var fremme ved sygehuset i god tid. Jeg var lige blevet kaldt ind på stuen, da patienten ved siden af mig fik en voldsom allergisk reaktion. Der blev trykket på en alarmknap og på ingen ting myldrede det med mennesker, vi blev bedt om at gå udenfor igen.

En af de ting der imponerede mig var, at allerede mens de var ved at tage sig af det, de skulle tage sig af på stuen, var der overskud til at vise os opmærksomhed. Fortælle hvad der skete, undersøge om vi var blevet forskrækkede og i det hele taget vise omsorg.


Derefter kom jeg ind igen og fik min behandling uden problemer. Sammen med god snak og svar på de spørgsmål jeg havde.

Bagefter blev det til en lille strøgtur, men så var der heller ikke mere energi til den dag. En del af forklaringen på det er nok, at selv om jeg syntes jeg havde det fint nok med det hele, så er der bundet meget psykisk energi i det der sker.

Ellers er jeg ok, har det ikke væsentlig værre end sidst, blot en fornemmelse af at skruen er blevet strammet en omgang.

Til min egen stolthed lykkes det mig at komme ind i Kom i Form og tage en tur på motionscyklen, da min veninde var kørt i dag. Her kan jeg mærke kemoen, jeg kan ikke presse mig selv ret højt op i puls, men jeg fik da taget 6 km med en lidt lavere belastning - og det betyder meget for mig jeg kunne det. Men det er så også stort set det jeg har udrettet i dag, hvis sofa, facebook og fjernsynskiggeri ikke tæller med

Så nedtællingen er godt i gang, nu er der kun 4 gange tilbage - en gang til med de samme stoffer, og så bliver det nok en noget skrappere omgang, men der skal der så heldigvis kun tælles til 3.