torsdag den 20. juni 2013

Kan man genoptræne et bryst?

Nej vel? Det troede jeg heller ikke, men jeg er blevet positivt overrasket og klogere.

En tid efter min operation blev jeg vurderet af en fysioterapeut på Hjørring Sygehus, min bevægelighed var over forventet, men hun henviste mig alligevel til den kommunale genoptræning, da hun mente jeg kunne få noget hjælp til mit operationsar.

Jeg havde rigtig svært ved at forestille mig, hvad det kunne gå ud på, og troede jeg ville skulle møde op til en enkelt samtale og  få noget at vide og så var det det. Men jeg blev både overrasket og imponeret over den store hjælpsomhed og professionalisme jeg har mødt.

Som jeg har beskrevet tidligere får mit ar mit bryst til at krølle sig sammen, så det ligner et tvillingebjerg. I genoptræningen bruger fysioterapeuten sine evner til at løse op for arvævet, så det stille og roligt - meget stille og roligt - folder sig mere og mere ud.

Man kunne måske mene det er en detalje med et vansiret bryst frem for helt at have mistet det, men jeg kan mærke det betyder rigtig meget, at jeg nu kan se for mig, at det vil vende tilbage til at se næsten normalt ud igen. Og jeg er glad og taknemmelig for der også kan blive draget omsorg for det.

Samtidig møder jeg et betænksomt menneske, som hver gang er omkring mit velbefindende, spørger ind til min situation og kommer med råd og kommentarer. Det er intet mindre end uvurderligt lige at blive holdt lidt i hånden på denne måde, for til tider kan det jeg er ude i godt føles som en både ensom og lang kamp.

Så hatten af for den kommunale genoptræning, det er et godt stykke arbejde, der lægges her.