onsdag den 5. juni 2013

En dårlig hårdag

Nej jeg er ikke konverteret til muslim, men fremover vil jeg færdes i gadebilledet med tørklæde på.

De sidste par dage har der været en del hår med i kammen, hver gang jeg redte mig, og i dag fulgte det mere end villigt med, så der nu ligger mere hår på mit badeværelsesbord end der sidder tilbage på mit hoved.

Alt er ikke af endnu og heksehårene under hagen sidder stadig fast, skønt jeg vil hævde der ikke er meget retfærdighed til, hvis ikke de skal slippe taget i kroppen ligesom alt mit meget mere velkomne hår.

Jeg må tilstå, jeg er noget fascineret af processen. Jeg har næppe brugt længere tid foran spejlet siden jeg var teenager end jeg har i dag, hvor jeg igen og igen har redt mit hår og ladet fingrene løbe gennem det og fået små totter med hver gang.

Det har næsten føltes som en lidt højtidelighed afsked - eller farvel og på gensyn, for når den sidste  behandling er ovre, vil håret begynde at vokse ud igen efter en måneds tid.

Nu sidder der en lille tynd rest tilbage endnu, så jeg ved stadig ikke helt, hvordan jeg ser ud som skaldet, men tro mig, det vil blive studeret med stor interesse. Og lige nu er det mere et kuriosum end kilde til fortvivlelse.