tirsdag den 1. oktober 2013

I gang med strålerne

Så har jeg taget fat på et nyt kapitel i min behandling, og jeg ved godt det ikke skal undervurderes, men det føles som det mindste af det, jeg har stået igennem.

I dag klokken halv ni mødte jeg til 'opmærkning' - som det hedder.

Sidste mandag var jeg til en CT-scanning, som skal bruges til at planlægge hvordan de skal bestråle mig. Allerede der blev der tegnet blå krydser på mig og jeg fik forbud mod svømmehal og karbad. Der blev også lavet en pude med form efter mit hoved, som skal hjælpe til at jeg kan ligge på nøjagtig samme måde hver gang.

Jeg startede så i dag med at komme ind samme sted, fordi de skulle lave et ekstra kryds. Der var en vældig regeren frem og tilbage for at få mig i position til de røde lysstreger, så det passede med sidste gang, men langt om længe lykkedes det da og et lille gennemsigtigt plaster med et rødt kryds blev sat på.

Op fra lejet og ud at vente på en samtale med en sygeplejerske. Før hun hentede os ind opdagede jeg at det lille plaster med krydset sad fast forneden på min bluse og ikke længere var der, hvor de med så stor møje havde anbragt det.

Det tog hun nu fuldstændig roligt, da jeg sagde det til hende, og det var i det hele taget en rigtig god, nøgtern og oplysende samtale omkring stråleforløbet.

Jeg skal have stråler på brystet og på kravebenet. Kravebenet fordi, når de har fundet nogle lymfeknuder med kræft er det en del af behandlingen at bestråle de lymfer der sidder der. Der bliver strålet fra to sider de to steder, for at minimere skadevirkningerne af strålerne, som jeg forstod det.

Bivirkningerne kan være irriteret, øm hud, ondt i spiserøret pga. strålerne ved kravebenet og træthed hen i forløbet, men som med kemoen er det særdeles individuelt hvor meget man bliver ramt af disse ting, så det må tiden vise.

De havde bøvl med teknikken i dag, så efter samtalen måtte vi vente en halv times tid før jeg kom ind i strålerummet - accellerator5 hedder det sted jeg nu er tilknyttet.

Igen hele tiden god information og nyttige anvisninger, jeg kom op på lejet og de fik mig hurtigt i position. I dag var der en fysiker med som er den der laver stråleplanen og hun var med til at dirigere, at der blev lavet flere streger på mig - mit job var at ligge stille og lade som om jeg kunne slappe af.

Det kunne jeg nu også så nogenlunde, men der er sådan lidt Starwars eller Månebase Alpha over at ligge der mens strålekanonen kører rundt om en og bipper lystigt. Og det er lidt surrealistisk at ligge og fundere over, hvad det egentlig er der sker og min krop udsættes for, for jeg kunne jo hverken se eller mærke noget.

Det var så det - og nu mangler jeg så bare 24 gange. Jeg har fået alle tiderne, de skifter en del fra dag til dag jeg skal møde både kvart i ni og kvart over to og alle tider derimellem, så der kommer ikke til at gå rutine i det.


Jeg har købt et centimetermål i Søstrene Greene, som nu hænger på min opslagstavle, og det var med stor fornøjelse at jeg klippede den første af, da vi kom hjem. Det skal være en glæde at se det blive kortere og kortere her gennem de næste fem uger.