søndag den 28. april 2013

Kamp eller liv

Noget af det, der har fyldt meget i mit hoved, siden det blev en realitet, at jeg var hjemsted for en kræftsvulst og nu skal gennem et længere efterbehandlingsforløb, er at det er vigtigt for mig, der er plads til andet i mit liv.

Mens jeg endnu ikke vidste om jeg skulle håbe at tælle mit fortsatte liv i år eller måneder, var det utroligt vigtigt for mig, at tænke på den kvalitet der skal være i mit liv. Plads til glæden over min nære relationer, plads til mit maleri, plads til at søge de gode øjeblikke og glædes over dem. Sammen med det svære der jo automatisk vil kræve sin plads.

Jeg har stor respekt for organisationen Kræftens Bekæmpelse, og har da også vikarieret som rådgiver der, men en klog kvinde jeg kender, sagde en gang, at problemet med navnet 'Bekæmpelse' er at man får gjort det at være ramt af kræft til en kamp, som man så kun kan tabe hver gang det er sygdommen, der bliver voldsommere.

Og i den forstand at det altid er et tab når et liv mistes, er der selvfølgelig noget rigtigt i den retorik. Men jeg er optaget af, at leve med mine vilkår mere end mod dem.

Når folk i mellemtiden sagde til mig: Du er jo stærk, du klarer den - funderede jeg indimellem over, hvad betyder det at klare den? Og hvad er jeg mon værd, hvis ikke jeg gør?

For mig er 'at klare den' at insistere på livskvaliteten. På glæden over det liv jeg har.

Det har ikke noget at gøre med at fornægte smerten, eller ikke se sine vilkår i øjnene. Jeg tror på at smerte og glæde er to sider af samme mønt, og at netop de mange tårer jeg har grædt og den angst, jeg har givet mig selv lov til at mærke er til stede, baner vejen for glæden og de gode stunder, og for at de får lov at fylde det hele, når de er der.
Dette billede hedder "sønderskudt fugl" og handler om pladsen til det hele