tirsdag den 30. april 2013

At kende sin arvelighed

Vi er alle del af en større historie. Vi er del af kæder, familie, dens historier og det der arves fra slægt til slægt. Vi arver ildhu måske, engagement, gode vaner, dårlige vaner - ting der gør at man pludselig hører sin fars eller mors ord gennem sin egen mund. Og så er der alle generne - dem arver vi også - i en tilfældig, forunderlig blanding, der gør os hver især til lige præcis det menneske vi er.

Det er godt at kende sin rødder, men er det godt at kende sine arveanlæg i detailer?

Det sidste er jeg ikke helt sikker på, det kommer i hvert fald an på hvad den viden skal bruges til.

Min familie har en tung historie med brystkræft, den del af den der fylder mest hos mig er min mellemste søster, som døde alt for ung, men den involverer også en faster og min farmor, som jeg aldrig har kendt.

For nogle år siden valgte min afdøde søsters piger at få udredt om der var en genetisk sammenhæng mellem deres mors brystkræft - det viste at 2 af pigerne er bærer af et gen, som hedder Braca2. Et lidt ondskabsfuldt et som disponerer for kræft i æggestokke og bryster. Der er 50%'s chance for at arve det, hvis ens mor eller far har det.

Dengang ønskede jeg ikke at få at vide, om jeg var genbærer. Det var ud fra en tanke om at frygt for sygdom ikke skal styre mit liv, og at jeg ikke havde nogen som helst ide om, hvad jeg skulle stille op med den viden. Det virkede formålsløst at skulle håndtere en viden om at have en ladt pistol i sine gener.

Men familiehistorien blev endnu mere massiv. Min ældste søsters piger lod sig teste og også der har genet fat i 2 af dem. Det fik mig til at tænke at jeg lige så godt kunne lade mig teste, havde jeg genet var jeg på en måde ikke værre stillet end i forvejen, og havde jeg det ikke, var det jo bare godt.

Genetisk rådgivning i Aalborg var bare superkvalificerede at tale med. Både til den første samtale, hvor jeg skulle afgøre om jeg nu virkelig ønskede at vide det her - og senere da jeg fik at vide, jeg også var genbærer og hvilke konsekvenser jeg kunne tage af den viden.

Jeg flyttede standpunkt hvad angår om jeg ville vide, jeg havde det gen, der hvor mit standpunkt stadig var det samme, var at jeg ikke ville lade mit liv styre af frygt for sygdom. Så jeg ønskede ikke at lemlæste min krop ved at få brysterne fjernet, men et mindre indgreb, nemlig at få fjernet æggestokkene forebyggende, virkede så fornuftigt, at jeg valgte at følge lægernes rådgivning og gøre det.

Derudover kom jeg i et program med årlig mammografi.

Nu - hvor jeg så selv opdagede min knude mellem kontrollerne - har jeg selvfølgelig spekuleret på, hvad det har givet mig, at jeg valgte at få min genetiske disposition udredt?

Og jeg kan kun tænke det var godt. At det er lykkedes mig at balancere uden at være hysterisk bange for at blive syg, og at have en viden og en årvågenhed der gjorde at jeg (forhåbentligt - og det ser det jo heldigvis ud til) kom med min knude i tide.

Også at jeg på en måde er forberedt på det jeg står i nu - så skønt det ikke er sjovt - er det alligevel til at håndtere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar