fredag den 24. maj 2013

Om at gradbøje det svære

Nej vel det kan man jo ikke - gradbøje lidelser og udfordringer - for de tager jo den plads de kan rage til sig i vores liv.

Jeg oplever i disse dage mange, som når vi sidder og taler og vi kommer ind på noget som er svært for dem for tiden, så kommer det undskyldende: 'Jeg ved godt det ikke er for noget at regne, mod det du står i.'

Men sådan kan det jo ikke stilles op, for det der nager os i vores liv nager jo, uanset hvor mange i verden, der måske har det værre. Jeg forstår godt dem, der føler sig kaldet til at komme med den sætning - og jeg har garanteret selv gjort det et utal af gange.

Det der går op for mig, her fra den anden side, er at det er rigtig skønt ikke kun at soppe rundt i sin egen elendighed. Det er dejligt, når mine medmennesker ikke kun ser mig som den der er ramt af kræft og skal det unævnelige igennem, men har forglemt sig sammen med deres ven Hanne, og fortalt lige nøjagtig det der lå dem på hjertet.

Det er nok i virkeligheden det største hensyn man kan tage til mig for tiden, at være sig selv sammen med mig, for det får mig til at mærke jeg stadig er en del af den verden, der snurrer lige så stille rundt udenfor døren.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar