onsdag den 15. maj 2013

I dag skal alle gode og varmende tanker tænkes

I dag har jeg brug for alle de gode tanker. I morgen skal jeg til samtale om min videre behandling. Så i dag har jeg brug for alle de gode tanker.

En af dem er tanken om al den omsorg og alle de varmende tanker jeg er blevet mødt af, lige fra jeg første gang delte min mistanke om, at der var noget, der ikke var som det skulle være.

Mit hjem har lignet en underafdeling af en blomsterforretning, og hver gang der er kommet blomster, har det og tanken bag gjort mig varm og glad. Ligeså de mange gode ord og tanker som er blevet mig til del.

Det at alle min dejlige sønner og min lillesøster var om mig, da jeg blev opereret, det er en af de ting der stadig gør mig godt. Den anden aften talte jeg med min søster om hvordan vi var sammen, blandt andet på sygehuset om morgenen hvor vi ventede på operationen. Og vi talte om det mærkelige i at sådanne stunder kan føles som så gode og værdifulde, midt i al alvoren.

Dagen efter min operation, skulle jeg have været til koncert med mine dejlige kolleger. Ud på aftenen lå der efter jeg havde fået tilsendt små lydklip fra koncerten et opslag på min facebookside, en optagelse med kunstneren, hvor han ønskede mig god bedring og håb om at jeg kunne være med næste gang. Det satte lige min stue under vand et kort øjeblik, og gjorde mig endnu engang varm og taknemmelig over de mennesker, der er i mit liv.

Selv smidt ud pyntede buketterne
Før dette her har jeg ofte tænkt at det måtte være skrækkeligt at bo alene, hvis man blev syg. Men jeg har faktisk ikke syntes på noget tidspunkt at lige netop det, var synd for mig i dette forløb. At med til det der er godt for mig også hører at have tid, der er min egen og hvor jeg kan søge ro eller bare have det,som jeg har det.

Men det handler også om at jeg ikke har haft lejlighed til at føle mig ensom, familie og gode venner har vist deres ansigt. Jeg har fået tilbudt hjælp, så skønt hvert eneste tilbud varmer og glæder mig, vil jeg ikke få mulighed for at trække på al den hjælp jeg kan få.

Det der ligger på ens skuldre, når man bor alene er at det er nødvendigt, at kunne finde ud af at sige til, og acceptere at 'Ja tak - jeg har brug for hjælp', faktisk er en anvendelig del af ens ordforråd - og det er ikke nødvendigvis nemt. Slet ikke for en der har brugt en stor del af sit liv i hjælperbranchen, som jeg har.

Men det er godt og befriende at kunne tage imod, så jeg kan kun anbefale andre at prøve det. Når det opleves som svært, minder jeg mig selv om, hvor gerne jeg vil have lov at gøre noget, når mennesker jeg holder af har brug for hjælp.


Denne buket som kom den anden dag fra min afdøde søsters børn er helt særlig betydningsfuld for mig. På kortet havde de skønne unge mennesker skrevet om håb.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar