onsdag den 1. maj 2013

Kan det betale sig at købe nyt hårshampo?

Tror ikke jeg nogensinde i mit liv, har været så optaget af mit hår, som nu hvor jeg ved, jeg skal miste det. For tiden kan jeg ikke se mig selv i spejlet uden at sende det en tanke, og ofte spekulerer jeg på, hvordan jeg mon kommer til at se ud, når det sker.

Underligt at hår kan betyde så meget? Det vokser jo ud igen ca. en måned efter kemoterapien er slut, siger de. Måske er det i virkeligheden mest det, at det slet ikke er til at forestille sig hvordan det ser ud.

Det er måske også det, at mit hår aldrig før i mit liv har været så langt og kraftigt og efter min egen mening smukt. Det er sørme mange års pleje, der skal forsvinde nu.

Eller at hårtabet på en eller anden måde er selve symbolet på kræft-sygdommen og alle de tabutanker vi forbinder med den sygdom? Jeg kan godt huske alle de småforskrækkede og medfølende tanker jeg har sendt, når jeg har været ude at handle og mødt en kvinde med tørklæde, hvor der ikke titter lidt hår frem.

Jeg har vidst med mig selv, allerede før diagnosen blev endeligt stillet, at jeg ikke vil eje eller have en paryk. Det kan jeg egentlig også undre mig over, men ikke desto mindre er det en fast og sikker beslutning inden i mig. Sådan er det bare, og det bliver ikke anderledes.

En af grundene er nok at dem jeg kender, der har haft paryk, ikke har haft meget andet end bøvl med dem. Kløen og kradsen og alt for meget varme om det stakkels hoved. En anden og meget vigtigere er, at jeg ikke har lyst til at gemme mig med min sygdom. Den er ikke min identitet, men den er et vilkår for tiden, som jeg ikke kan ændre på, kun finde den bedst mulige måde at leve med.

I starten af denne proces gik jeg og sagde, at jeg ikke ville have paryk, til gengæld ville jeg købe sminkefarver og male solsikker. Det sidste er jeg ikke helt sikker på, jeg har modet til når det kommer til stykket, men jeg synes stadig tanken er dejlig og den får mig til at smile.

I hvert fald får jeg lejlighed til at lufte det væld af smukke tørklæder som befolker mit skab, og det giver da også en form for mening.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar